“Sidste kunde”
En aften med regn, kaffe og lyst – hvor Emma mærker sin krop og tør give slip
Lukkevagt
Regnen havde lagt sig som en blød rytme mod ruderne. Det var mandag aften, og byen virkede næsten forladt. Kun den gule glød fra gadelygterne og det bløde lys fra caféen gav rummet varme.
Emma satte en croissant på plads i montren, tørrede hænderne i forklædet og kastede et blik ud i lokalet. To gæster tilbage. Et ungt par i hjørnet og en mand, alene ved det runde bord ved vinduet. Han havde siddet der længe. Med en bog, en kop kaffe og rolige øjne.
Hun kunne lide den slags kunder. Dem, der ikke hastede. Dem, der var til stede.
Hun så på klokken. 21.52. Lukketid om otte minutter.
Hun begyndte så småt at rydde op, men holdt øje med manden. Der var noget i hans ro, hun ikke kunne lade være med at mærke. Måske var det hans blik, da han tidligere bestilte – dybt og lidt mørkt. Eller stemmen. Lav og glat som mørk chokolade.
Han kiggede op og fangede hendes blik. Smilte.
Hun smilede tilbage.
Bare de to
De unge i hjørnet rejste sig, takkede og forsvandt ud i regnen med hænderne i hinandens baglommer.
Så var der kun én.
Emma tændte stearinlysene, som hun altid gjorde sidst på lukkevagten – ikke for gæsterne, men for sig selv. Hun nød stilheden. Og nu… nærværet.
“Undskyld, jeg er vist sidste mand,” sagde han og rejste sig.
“Det gør ikke noget,” svarede hun. “Du virker ikke som typen, der larmer.”
Han smilede og kom op til disken med sin tomme kop. “Du har ret. Jeg larmer mest indeni.”
Emma grinede. Hun kunne lide måden han talte på.
“Har du haft en lang dag?” spurgte hun.
Han nikkede. “For meget mail. For lidt mening.”
“Vil du have en kop mere?” spurgte hun. “Jeg har alligevel kaffe nok.”
Han tøvede et sekund. “Kun hvis du drikker med.”
Emma hævede et øjenbryn. Så nikkede hun.
“Deal.”
Den varme stemning
De sad ved bordet nærmest vinduet. Hun havde smidt forklædet, sat sig på tværs i stolen og lod håret falde ned over skulderen. Hun mærkede varmen i kinderne – ikke bare fra kaffen.
Han hed Mathias. 34 år. Grafisk designer. Ny i byen. En mand, der sagde ting langsomt, som om ordene var udvalgt.
“Du virker… tryg i din egen krop,” sagde han.
Emma så op. Lidt overrasket. Men også smigret.
“Det er nyt,” sagde hun ærligt. “Men jeg øver mig.”
“Det mærkes.”
Hans blik gled over hende. Ikke påtrængende. Bare… grundigt. Han betragtede hendes bare arme, hendes bløde trøje, hendes smil. Og hun lod ham.
Hun tog en tår af kaffen. Satte koppen ned. Så på ham.
“Du stirrer,” sagde hun med et lille smil.
“Du inviterer til det,” svarede han.
Det sker langsomt
Emma gik roligt gennem caféen med nøglerne i hånden. Udenfor silede regnen stadig, tungt og rytmisk mod ruderne, og gadelygterne kastede varme, gyldne skær ned i det blanke fortov. Klokken havde for længst passeret lukketid, og hun kunne mærke den særlige ro, der altid fulgte med de sidste minutter, før hun slukkede lyset.
Ved døren vendte hun skiltet om med en glidende bevægelse – LUKKET – og låste med et lille klik. Hun blev stående et øjeblik med hånden på grebet. Indåndede den velkendte duft af kaffe og regn. Og mærkede sin krop. Den sitrede let. Ikke af træthed, men af noget andet. Noget, der lå lige under huden.
Da hun vendte sig om, stod han der stadig.
Mathias.
Han havde ikke rykket sig fra sin plads midt i det varme skær af stearinlys og dæmpet loftbelysning. Med hænderne løst i lommerne og det ene ben let bøjede, så han bare på hende. Ikke påtrængende. Ikke krævende. Bare til stede. Hans blik var roligt – men vågent. Som om han så alt, uden at dømme noget.
Hun begyndte at gå hen mod ham. Langsomt. Uden at tænke for meget. Hvert skridt føltes tydeligt. Som et valg.
“Du ved godt, du stadig er her,” sagde hun, da hun stod få skridt fra ham. Hendes stemme var lav, næsten hviskende.
Han smilede svagt. “Og du ved godt, du ikke har bedt mig gå.”
Et kort, intenst øjeblik. Deres blikke holdt fast i hinanden. Hun mærkede varmen stige i sin mave, spændingen i brystet. Som en gnist, der ventede på ilt.
“Du har et kys i øjnene,” sagde hun lavt.
Han tog et halvt skridt nærmere. “Og du har det samme i dine læber.”
Og så skete det.
Ingen tøven. Ingen usikkerhed. Kun det bløde pres af hans mund mod hendes. Varmen, der strømmede fra hans læber til hendes. Hans hånd, der fandt vej til hendes hofte.
Kyssene var stille i starten. Udforskende. Men med en intensitet, der byggede sig op som stille regn før torden.
Hun åbnede munden for ham. Og lod det ske.
Hendes valg
Emma trak ham med sig om bag disken, deres hænder flettet sammen. Hans hånd var stor og fast omkring hendes, og hun kunne mærke, hvordan hendes hjerte bankede hurtigere. Hun så sig kort over skulderen, mens hun førte ham ned ad gangen og ind i personalerummet. Hun låste døren bag dem. Ikke fordi hun var bange. Men fordi hun ville have ro. For sig selv. For dem.
Rummet var enkelt – en sofa, et lavt bord og nogle skabe. Det bløde skær fra gangen faldt ind gennem dørsprækken og lagde gyldne skygger hen over væggen.
Emma satte sig på sofaens kant og kiggede op på ham.
Mathias stod foran hende, stille. Han lænede sig frem og kyssede hende igen. Dybere denne gang. Med mere vægt. Hans hænder fandt hendes hofter, og hun mærkede, hvordan han trak hende tættere ind mod sig. Hun lagde armene omkring hans nakke og lod fingrene glide op i hans hår. Det var blødt og stadig lidt fugtigt af regnen.
Hans læber vandrede videre, langs hendes kind, ned til hendes hals. Hun sukkede stille og lænede hovedet en anelse tilbage, så han kunne komme til. Hans tunge gled hen over hendes hud, varm og fugtig. Hun kunne mærke hans vejrtrækning blive tungere, og hans hænder, som nu gled ned ad hendes ryg og fandt vej under hendes trøje.
De stod tæt, krop mod krop. Hun kunne mærke hans rejsning mod sin hofte. En tung, varm spænding, der prikkede imod hende.
Hun trak trøjen over hovedet og afslørede sin blonde bh. Mathias så på hende med en næsten ærefrygtig ro, før han lænede sig ned og kyssede hendes bryst – først udenpå bh’en, så langsomt ned mod kanten.
Emma lod hænderne glide ned til hans skjorte og begyndte at åbne knapperne én for én. Ingen hast. Hun ville mærke ham. Se ham. Fornemme, hvordan han reagerede på hver eneste berøring. Da skjorten var åben, lagde hun hænderne mod hans nøgne bryst og mærkede varmen i hans hud. Hjertet, der slog hårdt.
Det var hendes valg. Hendes begær. Og hun følte sig mere levende end længe.
Indeni hende
Emma satte sig længere tilbage i sofaen og trak ham tættere ind mellem sine ben. Hun smilede frækt, mens hun lod hænderne glide ned over hans mave og hen til hans bælte. Med rolige, sikre fingre åbnede hun det, knappede bukserne op og trak lynlåsen ned. Mathias sagde ikke et ord, men hans vejrtrækning blev tungere, mens han lod sig lede.
Hun trak hans bukser og boxershorts ned, og hans pik gled fri. Halvhård, tung og varm mod hendes hånd. Hun kiggede op på ham med et skævt blik og lod fingerspidserne løbe op ad skaftet. Den sitrede under hendes berøring.
Hun greb omkring den og begyndte at bevæge hånden i lange, glidende bevægelser. Trak forhuden tilbage og afslørede hovedet – glinsende og spændt.
Hun lod tungen glide hen over spidsen, langsomt, som om hun smagte på ham. En salt, varm smag, der gjorde hende endnu mere opstemt.
Hun åbnede munden og tog ham ind mellem sine læber. Først bare spidsen, men hurtigt mere. Hun lod ham glide ind i sin mund, dybere for hver bevægelse, mens hendes tunge snoede sig omkring ham. Hun kunne mærke, hvordan han voksede i hendes mund, blev hårdere og større. Hver gang hun sugede let, trak han vejret skarpt ind.
Hun tog ham dybt, lod spyttet løbe og gled op og ned med en rytme, der var både blid og grådig. Hendes ene hånd krammede hans skaft, mens den anden masserede hans kugler. Mathias stønnede lavt, lod en hånd finde hendes hår og holdt den uden at presse.
“Du er… forbandet fræk,” hviskede han.
Emma trak sig væk langsomt og så op på ham. “Det bliver bedre.”
Men før hun nåede at tage ham igen, trak han hende op. Kyssede hende hårdt, som om han ikke kunne holde sig tilbage længere. Hans hænder gled straks om bag hende, ned over hendes bagdel og ind under hendes trusser. Han trak dem langsomt ned og knælede foran hende.
Emma lænede sig tilbage i sofaen og spredte benene for ham.
Han kyssede hendes inderlår. Langsomt. Skiftevis højre og venstre. Små, varme kys, som sendte elektriske stød gennem hende. Hans hænder gled op langs hendes sider, over hofterne og op til hendes bryster. Han løftede bh’en op, så de bløde former blev blotlagt, og tog straks den ene brystvorte i munden.
Han suttede og slikkede den, mens han æltede den anden med hånden. Hun stønnede højt og pressede sig mod ham, som om hun ville give ham alt, hun havde. Hans mund bevægede sig nedad igen, kyssede hendes mave, hendes hoftekant. Og så fandt han hendes varme, våde midtpunkt.
Hans hænder skilte hendes skamlæber blidt og afslørede hendes glinsende klitoris. Han pustede let på den, og hun gispede. Så begyndte han at slikke hende – lange, bløde strøg med tungen over hendes klit, langs mellemkødet og helt ned til den stramme, følsomme ring bagtil. Han kyssede hende omkring anus, blidt og respektfuldt, som en del af hendes krop – ikke noget forbudt, bare… mere nydelse.
Hans tunge fandt vej op i hende, dybt og vådt. Hun vred sig under ham, greb fat i hans hår og førte hans hoved tættere på. Hun var så våd, så følsom, at hver bevægelse fik hende til at spjætte. Han spillede med tungen, skiftevis på klitten og indvendigt.
“Stop,” stønnede hun pludselig. “Jeg… jeg vil have dig nu.”
Han så op, hans mund glinsede af hendes safter, og hans øjne brændte af begær.
Emma trak ham op til sig, hev trøjen over hovedet og pressede sin nøgne krop mod hans.
“Jeg vil mærke dig… i mig.”
Hun ville mærke ham – hele ham
Mathias lå over hende, bryst mod bryst, da han gled ind i hende. Langsomt. Med varme, vægt og en urokkelig ro, der fik Emma til at spænde i hele kroppen – og give slip samtidig. Hendes skede var glat, varm og våd, og hun sugede ham til sig med en sult, der havde bygget sig op hele aftenen.
Hun gispede sagte og viklede benene omkring hans hofter. Hendes hofter mødte hans i rytmiske bevægelser, og lydene af deres nøgne kroppe, der stødte mod hinanden, fyldte det lille rum som en hemmelig melodi.
Emma lod hånden glide ned mellem sine lår og fandt sin klitoris med fingerspidserne. Hun begyndte at massere den i små, hurtige cirkler, mens hans pik gled ind og ud af hende. Hendes fingre var allerede våde af hendes egne safter, og hver eneste berøring sendte bølger af elektrisk varme gennem hendes underliv.
“Gør det,” stønnede hun. “Se på mig, mens du knepper mig.”
Mathias så ned i hendes øjne, intense og fokuserede, mens han lod hoften arbejde. Hvert stød ramte præcist, og hans blik sagde alt. Begær. Nydelse. Og en slags hengivenhed, der ikke krævede ord.
Så lod han en hånd glide ned mod hendes numse. Han kørte en finger langsomt rundt om hendes stramme åbning, blidt og undersøgende. Emma holdt vejret et sekund, inden hun stønnede dybt. Hun var overrasket over, hvor frækt det føltes – og hvor meget hun kunne lide det.
Hans finger kredsede omkring hendes åbning, fugtig af hendes egne safter og hans tunge fra før. Han trykkede let, uden at trænge ind, men lige nok til at sende et sæt af tændt elektricitet op gennem hendes rygsøjle.
“Du må godt…” hviskede hun hæst.
Han forstod. Langsomt, næsten højtideligt, lod han spidsen af fingeren glide ind i hende bagtil, mens hans pik stadig gled dybt frem og tilbage i hendes skede.
Følelsen af at blive fyldt begge steder på én gang, både hårdt og blidt, fik hende til at spjætte og stønne højt.
Emma lukkede øjnene, masserede klitten hurtigere med sin frie hånd, og hele hendes krop strammede sig omkring ham.
Og så eksploderede hun.
Hendes orgasme rullede gennem hende som en bølge, og hun råbte højt, uden hæmninger. Musklerne i hendes underliv trak sig sammen, og hendes krop sitrede, mens hendes fingre blev ved med at gnide mod hendes klitoris, helt ude af kontrol.
Mathias stivnede et øjeblik over hende, tydeligt tæt på selv. Men Emma åbnede øjnene og pressede hånden mod hans bryst.
“Kom ikke i mig,” sagde hun lavt. “Jeg vil have dig… i munden.”
Hun skubbede ham blidt tilbage og satte sig op på knæ. Hendes blik var intenst. Våd og rødglødende af begær.
Hun tog fat om hans pik, der var hård, glinsende og spændt. Hun slikkede op ad skaftet, fra hoved til rod, mens hendes øjne aldrig slap hans. Hun kunne mærke ham pulsere mellem sine læber, mens hun tog ham dybt i munden. Sugede, slikkede, lod tungen danse omkring hans pikhoved.
“Jeg… Emma… jeg kommer nu,” stønnede han.
Hun lod ham blive i munden, mens han stødte én sidste gang. Hans varme sæd fyldte hendes mund i ryk, og hun smagte på det – salt, varmt, levende.
Noget i hende elskede det. At tage imod ham. At mærke hans reaktion. At føle, at han gav sig fuldt ud til hende.
Noget af hans sæd løb ud over hendes læber og ned over skaftet, mens hun fortsatte med at slikke ham op og ned, langsomt og insisterende.
Hun sugede det sidste ud af ham da hun lukkede munden omkring spidsen, og lod det sidste af hans sæd glide ned over tungen, før hun sank.
“Sådan,” hviskede hun med et frækt smil. “Det var det, jeg ville.”
Efterklang
Der var stille nu.
Ikke fordi stilheden var tom – men fordi den var fyldt. Fyldt med åndedrag, varme, efterdønninger og et par stille hjerteslag, der slog i takt i det dunkle lokale.
Emma sad stadig på knæ, mens hun lod hånden glide ned ad sin mave. Hun kunne mærke, hvordan huden var varm og elektrisk under fingerspidserne.
Hendes læber var en smule ømme – men på den gode måde. Hendes tunge gled ubevidst over dem, som om hun stadig ville smage på det, hun lige havde gjort.
Mathias sad i sofaen og trak vejret dybt. Hans bryst hævede og sænkede sig langsomt, og hans blik hvilede på hende.
Der var ikke noget sultent i det længere – kun noget roligt, respektfuldt. Mættet.
“Du er…” begyndte han, men stoppede så og smilede. “Helt speciel.”
Emma trak på skuldrene med et lille, skævt grin, mens hun rakte ud efter sin trøje og begyndte at tage den på. “Det siger du sikkert til alle dem, der giver dig en lukkevagt, du aldrig glemmer.”
Han lo lavt og satte sig lidt frem i sofaen, hvor han begyndte at samle sine ting sammen. Hun kunne se, at hans hænder stadig rystede en anelse.
Det gav hende en mærkelig tilfredsstillelse. At vide, hun havde sat sine spor.
Hun gik hen til døren, låste den op og holdt den lidt åben. Regnen var aftaget udenfor, og natten var lun. Den særlige sommerduft af vådt asfalt og varme blade sneg sig ind i rummet.
Mathias stod nu ved døren. Han så på hende. Ingen kram, ingen usikkerhed. Kun en hånd, der strejfede hendes hofte og et blik, der sagde alt uden at kræve noget.
“Vi ses,” sagde han stille.
Emma nikkede. “Ja… det gør vi nok.”
Og så var han væk.
Hun stod lidt i døråbningen og så ham gå ud i mørket, oplyst af gadelampernes gule skær. Da han rundede hjørnet, lukkede hun døren bag sig, vendte skiltet tilbage til LUKKET – og smilede.