“Du tør ikke…”
En erotisk novelle om Emma og Josephine – og den aften hvor venskabet blev til noget mere
Velkommen hjem
Fredag eftermiddag, klokken lidt over fire. Solen strøg hen over vindueskarmen i Emmas stue, og de hvide gardiner dansede stille i brisen fra det åbne vindue.
Lejligheden duftede af hvidløg, frisk persille og Emmas vaniljelys. Den bløde musik fra hendes playliste – noget sensuelt R&B – svævede dovent i baggrunden.
Emma stod i køkkenet iført bare ben, en løs, hvid skjorte og sine yndlingstrusser – hvide, selvfølgelig. Hun elskede følelsen af den korte skjorte, der kun lige dækkede hendes bagdel. Hendes hår var sat op med en løs klemme, og et par totter ramte nakken som små drilske strejf.
Hun kunne høre sko i opgangen. En latter. Døren blev åbnet uden at banke.
“Hallo?!” lød det. Josefine og Lærke var der.
“Kom ind! Jeg har hakket alt, I skal bare røre det sammen,” råbte Emma med et smil og tog en slurk af sit vinglas. Det var ikke første gang, de så hinanden i lidt for lidt tøj.
Mad og minder
Aftensmaden blev lavet med latter og albuer bumpende ind i hinanden. De lavede pasta med rejer, citron. Emma havde dækket bordet med lys og vin, og da de satte sig, var det som om lejligheden endelig var blevet hjem.
“Jeg elsker den her lejlighed,” sagde Lærke og strøg hånden hen over dugen. “Den føles bare… dig.”
Emma smilede og tog endnu en tår vin. “Jeg elsker den også. Her må man alt. Gå nøgen rundt, spise i sengen, danse til klokken tre om natten…”
“Eller onanere i stuen,” tilføjede Josefine med et skævt grin.
De grinede alle tre, og Emma rødmede let, men sagde ikke noget. Hun tænkte på det. På sidste lørdag, hvor hun netop havde gjort det. Nøgen i sofaen.
Med musik og lys og en varm, vibrerende stilhed.
Vinen og stemningen
Efter maden rykkede de ind i stuen. Josefine havde smidt sine jeans og sad i bare ben og en T-shirt, Lærke var krøbet op med benene under sig, og Emma sad i sin skjorte med den øverste knap åben og et glas i hånden. Vinen var halvvejs drukket.
De snakkede om gamle kærester. Om hvad der var godt og skidt. Om hvor svært det var at finde nogen, der virkelig forstod én. Lærke blev langsomt mere stille, som hun ofte gjorde. Hun smilede, men hendes øjne flakkede.
“Jeg tror jeg smutter snart,” sagde hun og rejste sig med et gab.
“Ej, bliv,” sagde Emma, men Lærke rystede på hovedet.
“Min krop vil bare sove.”
De krammede hende farvel, og da døren lukkede bag hende, sad kun Emma og Josefine tilbage. Der blev stille et øjeblik. Men ikke akavet. Bare… tæt.
Du tør ikke…
Emma rakte ud efter flasken og fyldte deres glas. Josefine så på hende med det der blik. Det der blik, der var lidt for længe, lidt for direkte.
De kendte hinanden godt. Rigtig godt. Men der var noget i rummet nu. Noget nyt.
“Skal vi lege noget?” sagde Josefine.
Emma hævede øjenbrynene. “Som hvad?”
“Truth or dare.”
Emma grinede. “Er vi tolv?”
“Nej,” svarede Josefine med et drilsk smil. “Men vi er halvfulde og alene. Og det kan kun gå galt.”
Emma tænkte et øjeblik – og nikkede så. “Okay. Du starter.”
Spillet begynder
Spørgsmålene startede uskyldigt. “Hvem har du været mest forelsket i?” “Har du nogensinde snavet med to på samme aften?” “Har du sendt nudes?”
Snart skiftede stemningen.
“Truth eller dare?” spurgte Josefine.
“Truth.”
“Hvor ofte onanerer du?”
Emma tøvede et sekund. “Ofte,” sagde hun og bed sig i læben. “Flere gange om ugen. Nogle gange flere gange om dagen.”
Josefine smilede langsomt. “Jeg vidste det.”
Deres øjne mødtes, og luften blev tykkere. Emma mærkede noget under huden. En varme. En lyst, der voksede stille.
“Din tur,” sagde hun. “Truth eller dare?”
“Truth.”
“Har du nogensinde tænkt på at være sammen med en pige?”
Josefine holdt øjenkontakten. “Ja.”
Fantasier
Der blev stille. Kun musikken spillede lavt. Emma følte sit hjerte banke hurtigere.
“Med… nogen bestemt?” spurgte hun.
Josefine trak på skuldrene. “Ikke rigtigt. Bare… nysgerrighed. Fantasier. Har du?”
Emma nikkede langsomt. “En gang imellem. Jeg har aldrig prøvet det. Men… nogle gange når jeg onanerer, så… tænker jeg på det.”
Josefine smilede. “Det gør jeg også.”
Deres øjne blev hængende ved hinanden. De sagde ikke noget i et stykke tid. Der var ikke brug for det.
Du tør ikke…
“Truth eller dare?” spurgte Josefine, stemmen dæmpet, men med et glimt i øjet.
Emma tøvede. Der var noget i luften, der havde ændret sig. En varme. En nervøsitet, hun både kunne lide og var lidt bange for. Hun smilede, måske lidt for bredt.
“Dare.”
Josefine satte sig tættere på. Knæene rørte næsten. Hun lænede sig frem og sagde lavt:
“Kys mig.”
Et sus gik gennem Emma. Ikke chok – mere som et øjebliks boblen af noget, hun godt havde mærket ulme. Hun havde aldrig kysset en pige.
Emma havde aldrig tænkt på Josefine på den måde. Eller… måske lidt? Når Josefine havde haft den der kjole på uden bh. Når hun lo og lagde hovedet tilbage, så hendes hals blev lang og bar. Når hun sagde ting uden filter.
Emma trak vejret ind og mærkede sit hjerte hamre.
“Okay,” sagde hun stille. Og så gjorde hun det.
Deres læber mødtes, først forsigtigt, som om de begge ventede på, at den anden skulle trække sig. Men ingen gjorde det. Tværtimod.
Josefines læber var bløde, lidt varmere end hun havde forestillet sig. Hun duftede af vin og noget sødt – måske hendes parfume.
Der var en tøven i begyndelsen, men den forsvandt hurtigt, som om noget i dem begge havde ventet på netop dette øjeblik.
Emma lod sin hånd hvile mod Josefines kind. Fingrene strejfede hendes kæbe. Josefine sukkede mod hendes mund, og det sendte et sug helt ned i maven.
Kysset blev dybere. Emma mærkede Josefines tunge mod sin egen. En våd, glidende fornemmelse, der fik hendes lår til at spænde. Hun rystede let, men holdt kysset fast, som om det var en redningskrans i mørket.
Da de trak sig fra hinanden, var der en pause. En tæt stilhed.
Josefine så på hende. “Du smager af æbler og vin.”
Emma fniste. “Du smager af… noget jeg gerne vil smage igen.”
Første hænder
De sad stadig på gulvet, skuldre mod skuldre, da stilheden lagde sig som en blød, trykkende dyne omkring dem. Deres øjne var mættede af det kys, de lige havde delt. Noget var ændret. Ikke voldsomt – men stille, og uigenkaldeligt.
Emma tog en tår vin, men hendes hånd rystede en anelse. Hun mærkede sin puls i læberne, i halsen, mellem benene. Det var ikke bare varme – det var begær. Et begær, hun ikke havde kendt sådan før.
“Truth eller dare?” spurgte Emma lavmælt.
Josefine svarede straks. “Dare.”
Emma vendte ansigtet mod hende, og hendes stemme lød lidt lavere, lidt mere hæs.
“Rør mig.”
Josefines blik blev mørkere. Hun sagde ikke noget. Men hun flyttede sig tættere, så deres lår rørte hinanden. Langsomt lod hun sin hånd glide op ad Emmas lår.
Fingrene bevægede sig i bløde cirkler, næsten som om hun tegnede noget i huden. Da hun nåede stoffet ved trussekanten, standsede hun – og så op på hende.
Emma nikkede. En lille bevægelse. Men fyldt med tillid.
Josefine kørte fingrene ind under skjorten, og ind under trusserne. Emma gispede let. Hendes lår skiltes en anelse. Det var varmt og fugtigt dernede – Josefine mærkede det med det samme. Hun rykkede stoffet til side og stirrede et øjeblik på Emmas nøgne skød.
De små, glatte skamlæber var mørkere end huden omkring, svulmende, våde og fine. Klitoris tittede frem som en følsom perle, omgivet af varme og hud.
“Du er så våd,” sagde Josefine stille.
Emma nikkede igen, blikket flakkende.
“Jeg har været det… siden vi begyndte at kysse.”
Josefine førte fingerspidserne forsigtigt ned mellem de glatte folder. Mellem Emmas bløde skamlæber. Hun lod hånden glide op og ned, næsten uden pres, og Emma reagerede straks – hendes hofter bevægede sig i små, rytmiske stød mod hånden. Hendes øjne var halvt lukkede, læberne adskilte, og et støn kom lydløst ud mellem dem.
Så lod Josefine pegefingeren cirkle om klitoris. Emma gispede og greb hendes håndled, som for at holde hende der. Det var så intenst. Og så trygt. Josefine kyssede hendes hals, brystkassen, brystvorten, alt imens hendes hånd arbejdede mellem Emmas ben.
Da hun stak én finger forsigtigt op i hende, knugede Emma hendes overarm og stønnede.
Josefine kyssede hende. “Du føles så varm.”
Emma sukkede. “Og du føles… som noget, jeg ikke vidste jeg længtes efter.”
Mellem skamlæber og tunge
Der gik ikke længe, før Josefine trak sig tilbage lidt – ikke for at gå, men for at se. Hun lod blikket glide ned ad Emmas nøgne krop, fra de faste, blege bryster med de lyserøde brystvorter, til den lille, glatte mave og videre ned.
Hun trak trusserne helt ned, langsomt, og Emma løftede hofterne hjælpsomt. Da stoffet slap hendes lår og lagde sig i en lille bunke på gulvet, skilte Emma benene – først en anelse, så mere.
Josefine sad på knæ foran hende og betragtede det hele. Emmas tissekone – hendes skød – lå åbent og varmt foran hende. Glinsende. Levende.
De svulmende skamlæber var glatte og bløde, og Josefine kunne dufte hende. En duft af hud, varme og noget dybere. Lyst. Emma så ikke væk. Hun havde kinderne i en sart rødme, men hun holdt Josefines blik. Hun ville det her.
Josefine bøjede sig frem. Først kyssede hun Emmas inderlår – blide, våde kys, som fik huden til at spænde under hendes læber. Så gled hun længere op, og med fingerspidserne spredte hun forsigtigt Emmas skamlæber.
Synet der mødte hende, var som noget hemmeligt og helligt. Indgangen var lille og mørk rosa, glat og blinkende af fugt. Klitoris var svulmende og blottet, hendes hud sitrede under Josefines hænder.
Hun bøjede sig ned og kyssede hende. Ét langt, varmt kys på klitoris. Emma stødte hofterne op i luften, som om det ramte hende som en bølge.
Josefine begyndte at slikke hende. Først forsigtigt – cirkulerende bevægelser med tungen rundt om klitoris. Hun kunne smage hende. Salt, sødt, varmt.
En smag af noget dybt og frækt og helt igennem kvindeligt. Hver gang hun pressede tungen lidt dybere op mellem læberne, stødte Emma hoften mod hendes mund.
Så lod Josefine tungen søge længere ned. Hun skilte skamlæberne med to fingre og pressede tungen op i hende. Dybt. Emma udstødte en lav, ukontrolleret lyd og greb fat i puderne under sig.
Josefine kunne mærke, hvordan musklerne inde i hende spændte om hendes tunge. Hver lille bevægelse sendte skælven gennem Emmas krop. Hun løftede hoften og pressede sig ned over Josefines ansigt, som om hun ville have hende helt ind.
“Ja… der… bliv der…” gispede Emma.
Josefine trak sig lidt op og brugte nu tungen til at kredse om klitoris igen, mens hun langsomt lod to fingre glide op i hende. Først modstand – så glid. Fingrene blev modtaget af varme og våde muskler, og Josefine begyndte at bevæge dem ind og ud, i blide stød, mens hendes tunge blev ved at arbejde rytmisk på knoppen.
Emma var væk i det nu. Hovedet rullede mod siden, hånden greb Josefines hår, og kroppen bevægede sig i vuggende, sultne stød.
“Jeg kommer… jeg kan ikke… vent…”
Men Josefine ventede ikke. Hun øgede tempoet, og Emma skreg lavt, spændte i hele kroppen og kom med en lang, skælvende orgasme, der rystede hende ned til tæerne. Hendes indre knugede om Josefines fingre, hendes klitoris sitrede under tungen, og da det hele ebbede ud, blev hun bare liggende med øjnene lukket, brystet hævende, huden glinsende.
Josefine kravlede op til hende, lagde sig ved siden af hende og strøg hende over maven.
“Du er så smuk, når du kommer,” sagde hun blidt.
Emma vendte hovedet og kyssede hende. Dybt, langsomt.
“Vil du… ligge sådan lidt?” spurgte hun.
Josefine nikkede. “Jeg har ikke lyst til at være andre steder.”
Morgengry og hemmelige smil
Solen sneg sig ind gennem gardinerne og ramte Emmas kind som et blidt kærtegn. Hun blinkede søvnen væk og trak dynen lidt op under hagen. Ved siden af hende lå Josefine stadig og sov. Håret lå spredt ud over puden, en tot havde lagt sig ind foran hendes mund. Hendes vejrtrækning var rolig og dyb.
Emma betragtede hende et øjeblik. Nøgen under dynen. Let rødme på kinderne. Læberne en anelse hævede. Hun så så… tryg ud. Som om hun hørte til dér.
Emma smilede for sig selv og mærkede varme brede sig i kroppen – ikke kun fra minderne om natten før, men fra noget dybere.
En følelse af samhørighed. Af at have delt noget, der ikke skulle forklares.
Hun strakte sig og lod foden strejfe Josefines ben. Josefine rørte sig lidt og slog øjnene op.
“Godmorgen,” mumlede hun hæst.
“Godmorgen,” svarede Emma og rykkede lidt tættere på.
Der blev stille et øjeblik. Ikke akavet – bare roligt.
“Hvordan har du det?” spurgte Josefine så og nussede Emmas hofte under dynen.
Emma lukkede øjnene og svarede ærligt: “Rigtig godt. Tryg. Og… lidt stolt. Og lidt forelsket i os.”
Josefine lo blidt og lod panden hvile mod Emmas. “Samme her. Det var ikke bare… sex. Det var noget andet.”
Emma nikkede. “Jeg har faktisk tænkt på det før. Ikke med vilje. Men… jeg har fantaseret om dig. Flere gange. I badet. Når jeg onanerede.
Jeg troede bare ikke, jeg turde sige det.”
Josefine løftede hovedet og så hende i øjnene. “Jeg har gjort det samme. Især efter den aften vi sov sammen i telt og lå helt tæt. Jeg havde vildt lyst til at røre dig.”
“Hvorfor sagde du det aldrig?” spurgte Emma og rødmede.
Josefine smilede skævt. “Fordi jeg ikke ville ødelægge noget. Men nu… nu føles det som om vi har åbnet noget. Ikke ødelagt.”
Det bliver ikke sidste gang
De lå længe og bare snakkede. Om kys. Om nydelse. Om hvor vildt det var, at det føltes så naturligt – og så rigtigt. Josefine fortalte, hvordan det havde tændt hende at se Emmas skød tæt på. Hvordan det havde været første gang, hun havde rørt en anden kvinde. Og hvordan hun havde nydt det mere, end hun nogensinde havde forventet.
Emma lyttede, og hver gang Josefine sagde noget ærligt og sårbart, kunne hun mærke sit hjerte banke lidt hurtigere. Ikke kun af begær – men af noget mere.
Noget med samhørighed.
“Skal vi lade det her være en engangsforestilling?” spurgte Josefine med et halvt smil og lod fingrene tegne små cirkler på Emmas mave.
Emma rystede langsomt på hovedet.
“Jeg håber det ikke.”
Josefine nikkede. “Det gør jeg heller ikke.”
De kyssede igen. Langsomt. Ikke som i går, hvor alt brændte – men som to mennesker, der havde delt noget og ikke havde travlt.
Ved middagstid rejste Josefine sig og begyndte at tage tøj på. Emma sad i sengen og betragtede hende. Hvordan hun trak trusserne op over hofterne, hvordan hendes hår faldt ned over skuldrene. Hvordan hun smilede.
Da hun havde fået skoene på, gik hun hen og kyssede Emma blidt.
“Tak for i nat.”
Emma rejste sig og fulgte hende ud. I døråbningen krammede de længe. Da Josefine trak sig, så hun hende i øjnene og sagde:
“Jeg har på fornemmelsen, at det ikke var sidste gang.”
Emma smilede. “Det var det ikke.”
Josefine gik ned ad trappen med lette skridt og et smil, der blev siddende. Emma lukkede døren bag hende, lænede sig op ad den og mærkede et sug af forventning.
Der var noget, der var begyndt i nat.
Og det havde kun lige åbnet sig.