Venindens hemmelige gæst

Venindens hemmelige gæst

Kapitel 1 – En uventet aften

Emma trådte ud af den lune sommeraften og ind i opgangen til Josefines lejlighed. Hun havde haft fri fra caféen lidt før end forventet og tænkte, at det ville være hyggeligt at dukke op tidligere. Der var noget rart i tanken om at overraske Josefine – måske hjælpe med at åbne vinen, finde chips frem og sætte en film på, som de altid gjorde.

Men allerede på trappen op til tredje sal hørte hun det. En dyb, varm stemme, der ikke kunne tilhøre Josefine. Den blandede sig med hendes venindes lyse latter.
Emma tøvede et øjeblik foran døren, inden hun bankede på.

Josefine åbnede næsten med det samme. Hun stod der med et smil, lidt rød i kinderne og med håret sat op i en løs knold, der lod enkelte lokker falde ned over halsen.
“Emma! Du er tidligt på den,” sagde hun, og der var et glimt i hendes øjne – som om hun var lidt overrasket, måske endda fanget midt i noget.

“Ja, jeg fik fri før tid,” svarede Emma med et smil, mens hun trådte indenfor. Duften af vin blandede sig med en diskret parfume, hun ikke kendte.

I stuen sad en mand i midten af sofaen. Han havde mørkt, let rodet hår, en afslappet skjorte med de øverste knapper åbne og et smil, der afslørede både selvsikkerhed og nysgerrighed.
“Mads,” sagde han og rakte hånden frem. “Jeg har hørt lidt om dig.”

Emma mærkede varmen brede sig i kinderne. “Det håber jeg er gode ting,” svarede hun, mens hun satte sig i lænestolen overfor.

Josefine satte sig ved siden af Mads og hældte vin op til dem alle tre. Stemningen var afslappet, men Emma kunne ikke lade være med at fornemme noget under overfladen. Noget i måden Josefine lagde en hånd på Mads’ lår, og den måde hans blik mødte hendes på – roligt, men med en antydning af noget mere.

Hun kunne ikke helt sætte fingeren på det, men hun vidste én ting: Denne aften ville ikke blive helt, som hun havde forestillet sig.

Kapitel 2 – Vin, latter og blikke

Mads rakte hende vinglasset med et kort smil, mens Josefine satte sig lidt tættere ind til ham. De tre skålede, og lyden af glas mod glas blandede sig med den dæmpede musik i baggrunden – en blød, jazzet playliste, der fik aftenen til at føles mere intim, end Emma havde forventet.

Samtalen startede let. Hverdagsfortællinger, små anekdoter fra caféen, og Josefines sædvanlige smådrillerier. Men Mads havde en måde at lytte på, der var anderledes. Når Emma talte, holdt han øjenkontakten et øjeblik for længe. Ikke på en ubehagelig måde – mere som om han målte hende, aflæste hendes mimik og ventede på, at hun ville give lidt mere af sig selv.

“Så… Josefine fortæller, at du er ret god til at tegne?” sagde han pludselig, mens han snurrede sit vinglas mellem fingrene.

Emma trak på skuldrene med et lille smil. “Jeg prøver da.”

Josefine grinede. “Hun er bare beskeden. Hun har en skitsebog, der er fuld af små hemmeligheder.”

“Hemmeligheder?” spurgte Mads med et løftet øjenbryn, som om ordet havde en anden betydning for ham.

“Ja,” svarede Josefine, “ting hun nok ikke lige viser alle og enhver.”

Emma mærkede varmen i kinderne igen. Hun skænkede sig selv lidt mere vin, men bemærkede, at Mads stadig holdt blikket på hende – som om han prøvede at forestille sig, hvad der var i den skitsebog.

De grinede, snakkede og drak videre. Afstanden mellem dem virkede mindre, som aftenen skred frem. Josefine lagde en hånd på Emmas knæ, uden at det føltes mærkeligt. Det var bare Josefine, varm og uformel som altid… men alligevel var der et eller andet ved hendes berøring, der fik Emmas hjerte til at slå et slag hurtigere.

Hun tog en slurk vin og så fra Josefine til Mads. Der var noget i deres blikke, når de kiggede på hende – en tavs enighed, som om de allerede havde talt om hende før.

Emma vidste endnu ikke, hvad det betød. Men hun var ikke sikker på, at hun havde lyst til at finde en undskyldning for at tage hjem tidligt.

Kapitel 3 – Et spørgsmål for meget

Vinen havde gjort glassene duggede og samtalen glidende. Latteren kom lettere, og pauserne mellem ordene føltes ikke længere akavede. Emma kunne mærke en afslappet varme brede sig i kroppen – en blanding af alkoholen, den dæmpede musik og den måde, både Josefine og Mads så på hende. Som om hun var midtpunktet for deres opmærksomhed.

Josefine lænede sig tilbage i sofaen og så på hende med det der drilske smil, Emma kendte alt for godt. “Fortæl mig lige… har du nogensinde prøvet noget med to på én gang?”

Emma blinkede forvirret et øjeblik. “To… hvad mener du?”

“Altså,” blandede Mads sig, stemmen dyb og rolig, “en mand og en kvinde. Samtidig.”

Ordene hang et øjeblik i luften. Emma mærkede sit hjerte slå et par slag hurtigere. Hun vidste godt, at Josefine hentydede til dengang med Stephanie – men det her var alligevel noget helt andet.

“Nej,” svarede hun ærligt og tog en langsom slurk vin. “Men… jeg har prøvet noget, der minder lidt om.”

Josefine lænede sig frem, hendes øjne glimtede nysgerrigt. “Fortæl.”

Emma smilede skævt, rystede let på hovedet. “Det er ikke noget, man bare fortæller sådan.”

“Så må vi jo finde ud af det på den hårde måde,” sagde Mads med et halvt smil. Hans blik var fast, men ikke påtrængende – mere som en invitation, hun kunne vælge at tage imod eller lade ligge.

Der blev stille et øjeblik. Ikke den akavede stilhed, hvor ingen ved, hvad de skal sige, men den slags stilhed, der føles elektrisk. Josefine tog en tår vin, stadig uden at fjerne blikket fra Emma. Mads lænede sig lidt tilbage, men hans øjne fulgte hver eneste bevægelse, hun lavede.

Emma kunne mærke varmen brede sig fra maven og ud i hele kroppen. Det var ikke kun alkoholen. Der var en understrøm af spænding, som hun ikke kunne ignorere – og måske heller ikke ønskede at ignorere.

Josefine lænede sig frem igen og lagde sin hånd på Emmas lår. “Det kunne jo være, vi kunne give dig noget nyt at tegne i den der skitsebog,” sagde hun med et smil, der sendte et gys gennem Emmas krop.

Emma grinede lavt, men hendes puls afslørede, at tanken allerede havde sat sig fast.

Kapitel 4 – Små berøringer

Emma kunne stadig mærke Josefines hånd på sit lår. Den lå der roligt, men der var en varme i berøringen, der sendte små impulser op gennem hendes krop.
Josefine tog ikke blikket fra hende, mens hun med tommelfingeren tegnede små, langsomme cirkler gennem stoffet på hendes jeans.

“Du ser ud, som om du tænker på noget,” sagde Mads stille, mens han lænede sig lidt frem.

Emma smilede svagt. “Måske.”

Josefine rykkede sig tættere på, så deres hofter rørte hinanden. Emma kunne mærke varmen fra hendes krop og duften af hendes parfume – den blanding af blomster og noget sødt, som altid mindede hende om sene sommeraftener.

Mads rakte ud efter vinflasken og fyldte deres glas op igen, men i stedet for at række Emmas glas tilbage med hånden, satte han det på sofabordet foran hende og lænede sig lidt over hende. Hans arm strejfede hendes skulder, og den korte berøring føltes pludselig meget bevidst.

De talte videre – om ingenting og om alt – men hele tiden var der små tegn. Mads’ blik, der gled ned over hendes hals, når hun lænede sig tilbage.
Josefines fingerspidser, der indimellem strejfede hendes hånd.

Da Josefine lænede sig frem for at gribe efter sit glas, lod hun i stedet sin hånd blive liggende på Emmas knæ, lidt højere oppe denne gang. Emma så ned, så på Josefines hånd, og derefter op i hendes øjne. Der var ingen skjult bagtanke i blikket – det var tydeligt, hvad hun mente.

“Er du okay?” spurgte Josefine lavmælt.

Emma nikkede. “Ja.” Hun var faktisk mere end okay. Hun kunne mærke sit hjerte banke hurtigere, ikke af nervøsitet, men af en blanding af forventning og lyst.

Mads satte sit glas fra sig og satte sig lidt tættere. Han lagde armen bag ryglænet, så hans hånd hvilte løst bag Emmas skulder. Hun kunne mærke varmen fra ham, den rolige maskuline energi, der blandede sig med Josefines bløde, legende nærvær.

Josefine lod sin hånd glide en anelse længere op, mens hun lænede sig ind mod Emma. Der var kun få centimeter mellem deres ansigter nu, og Emma kunne mærke hendes åndedræt mod kinden.

I et kort øjeblik var alt stille – bortset fra musikken i baggrunden og lyden af deres vejrtrækninger. Emma vidste, at hvis hun lænede sig bare en anelse frem, ville deres læber mødes.

Hun tog en indånding, mærkede den lette sitren i hele kroppen… og gjorde det.

Kapitel 5 – Første skridt

Josefines læber var bløde mod Emmas, og kysset startede forsigtigt – som en stille prøve, en invitation. Men da Emma lod skuldrene falde og gengældte, blev det dybere. Hun kunne mærke Josefines hånd glide op ad hendes lår, mens Mads’ nærvær bag hende sendte en varm sitren ned langs ryggen.

Mads sagde ingenting. Han sad tæt nok på til, at hun kunne mærke varmen fra hans krop, og hun vidste, at han så dem. Det gjorde hende kun mere bevidst om hver bevægelse, hvert åndedrag.

Josefine trak sig lidt tilbage, hendes blik fastlåst i Emmas. “Du er smuk, når du rødmer,” sagde hun lavt, og strejfede med fingerspidserne Emmas kæbe, som om hun ville huske formen af hendes ansigt.

Emma mærkede en hånd – Mads’ hånd – glide op ad hendes arm. Den var varm, fast, og hans tommelfinger tegnede langsomme strøg på hendes hud, som sendte kuldegysninger gennem hende. Han lænede sig frem, så hans læber var tæt ved hendes øre.

“Jeg har tænkt på det her, siden du kom ind ad døren,” hviskede han.

Josefine smilede skævt, som om hun havde hørt det, og kyssede Emma igen – denne gang mere insisterende. Emma lod sig falde ind i kysset, mens Mads’ hånd lagde sig på hendes hofte, og hun for første gang mærkede begge deres berøringer på samme tid.

Det var en mærkelig blanding af blidhed og styrke. Josefines kærtegn var lette, legende, næsten drilske. Mads’ hånd var tungere, mere bestemt, som om han vidste præcis, hvor han ville have hende.

Emma åbnede øjnene et øjeblik og så Mads. Hans blik var mørkt, fokuseret, men uden hast. Han lænede sig frem, og inden hun nåede at tænke over det, mærkede hun hans læber mod sine. Kysset var anderledes end Josefines – dybere, mere kontrolleret – og hun kunne mærke, hvordan hendes krop reagerede på kontrasten.

Da de trak sig lidt væk fra hende, sad hun tilbage med et bankende hjerte og varme kinder. Hun så skiftevis på dem begge, og vidste, at der ikke længere var nogen vej tilbage.

Kapitel 6 – Grænser der flytter sig

Emma sad midt mellem dem. Hun kunne mærke varmen fra deres kroppe, deres åndedræt, og hvordan deres blikke konstant vendte tilbage til hende, som om hun var midtpunktet for alt, der skete lige nu.

Josefine var den første til at bryde stilheden. Hun lænede sig frem, hendes læber fandt Emmas igen, men denne gang lod hun sin hånd vandre længere op ad hendes lår, indtil hun mærkede varmen gennem stoffet. Hendes tommelfinger strøg små cirkler, og hver bevægelse sendte en rislen op gennem Emmas mave.

Samtidig gled Mads’ hånd fra Emmas hofte til hendes talje, videre op ad hendes side, som om han målte hende med fingerspidserne. Han var tæt nok på, at hun kunne mærke varmen fra hans bryst mod sin skulder.

Emma vidste, at hun kunne stoppe det hele med ét ord. Men det gjorde hun ikke. Tværtimod lænede hun sig en anelse tilbage mod Mads, mens hun stadig kyssede Josefine. Den blandede følelse af at blive holdt fra begge sider fik hendes puls til at stige.

Josefine trak sig lidt væk og så på hende med et blik, der var lige dele veninde og medskyldig. “Det er okay, hvis du bare vil… mærke lige nu.”

Ordene fik Emma til at slappe af, og da Josefines hænder gled op under hendes top, hjalp hun hende med at trække den over hovedet.
Den kølige luft mod hendes hud fik hende til at gyse, men straks blev hun varmet igen af deres hænder.

Josefine lod fingerspidserne cirkle om hendes bryster, drillede hende let over bh’en, inden hun langsomt lirkede stropperne ned. Mads lod sin hånd glide over hendes mave, mens hans læber fandt hendes hals, sugede let, som om han ville efterlade et mærke.

Bh’en røg af, og Emma mærkede begge deres hænder på hendes bare hud. Josefines berøring var blid, næsten kælende, mens Mads’ greb var fastere.
Deres læber skiftedes til at finde hendes, og hun kunne mærke, hvordan varmen samlede sig mellem hendes ben.

Hun rykkede sig lidt, og Mads lod sin hånd glide ned over hendes lår, ind mod hendes inderste, mens Josefine kyssede hendes bryst, trak det blidt ind mellem læberne.
Et suk undslap hende, og hun mærkede sin egen modstand smelte væk.

Da hun lod hånden glide over Mads’ lår, kunne hun mærke ham gennem bukserne – hård og varm. Hun mødte hans blik, og han trak lynlåsen ned, mens Josefine stadig kærtegnede hende. Hans lem kom fri, og Emma lod fingerspidserne udforske ham, mens Josefines hånd gled ned mellem hendes ben.

Emma åbnede sig for hende, mærkede fingerspidserne finde vej, cirkle, presse – og hendes vejrtrækning blev hurtigere. Josefine løftede blikket og kyssede hende igen, mens Mads’ hånd fandt hendes nakke og trak hende ind til et dybt kys.

De var tæt, næsten filtret sammen nu – kroppe mod kroppe, hænder overalt – og Emma vidste, at grænserne for længst var rykket.

Kapitel 7 – At give slip

Josefines fingre bevægede sig langsomt, cirklende, drilsk, som om hun ville holde Emma lige på kanten. Mads’ kys var dybe og faste, hans tunge udforskede hendes, mens hans hånd greb lidt fastere om hendes hofte. Hun kunne mærke den kombinerede varme fra deres kroppe, som om de indrammede hende, holdt hende fanget på den mest fristende måde.

Emma lænede sig tilbage mod Mads, lod hans bryst være hendes støtte, mens Josefine gled længere ned ad hendes krop. Hun kunne mærke Josefines læber kysse sig ned over maven, videre til hofterne, indtil hun trak Emmas bukser ned.

Kølig luft ramte hendes bare hud et øjeblik, inden Josefines hænder var der – faste om hendes lår – og hendes læber kyssede hende inderlårene opad, helt til hun mærkede den første varme berøring mod sin mest følsomme hud. Emma udstødte et lavt suk, da Josefine lod tungen glide langsomt hen over hende.

Samtidig stod Mads bag hende, hans hånd gled fra hendes hofte op over hendes bryst, kærtegnede blidt, inden han lod fingrene lege om hendes brystvorte.
Han kyssede hendes hals igen og igen, hans varme åndedrag blandede sig med hendes hurtige vejrtrækning.

Emma greb instinktivt om Mads’ lår bag sig, mærkede spændingen i hans krop. Hun drejede hovedet, mødte hans læber i et kys, mens Josefine nedenfor for alvor begyndte at arbejde med sin tunge.

Hun kunne mærke, hvordan hendes krop reagerede – små ryk i maven, muskler der spændtes. Hver gang Mads klemte om hendes bryst, føltes Josefines bevægelser endnu mere intense.

Så gled Mads’ hånd ned mellem hendes ben, fandt plads ved siden af Josefines, og lod en finger glide ind i hende. Emma stødte et højere suk ud, følelsen af både tungen og fingeren gjorde det næsten umuligt at holde styr på sin krop.

Hun overgav sig helt, lod hovedet falde tilbage mod Mads’ skulder. Han kyssede hende igen, tungt, mens hans anden hånd fandt vej til sit eget lem, før han førte det tættere på hende.

Josefine trak sig et øjeblik væk, smilede op til dem begge, før hun rejste sig. Hun og Mads udvekslede et hurtigt blik, og så hjalp de hende ned at ligge på sofaen.

Emma lå der, varm, åben, åndeløs – og vidste, at hun var klar til at tage imod alt, hvad de ville give hende.

Kapitel 8 – Tre i balance

Emma sad stadig varm og åben på sofaen, åndeløs efter det, de allerede havde delt. Mads lå halvt tilbagelænet, hans øjne fastlåst på hende, og hun kunne mærke, hvordan blikket i sig selv tændte noget i hende. Hun rykkede sig lidt tættere, lod hånden glide op ad hans lår, indtil hun fandt ham.

Han var allerede halvt hård, varm og tung mod hendes hånd. Emma gled langsomt op og ned over ham, mærkede, hvordan han voksede under hendes berøring.
Mads slap et lavt suk, og hun lod sin tommelfinger stryge over spidsen, mens hendes blik var låst i hans.

Josefine havde placeret sig ved Emmas side og kærtegnede hendes krop – langsomme strejf over hofter og bryst, blide kys på hendes skulder. “Han kan godt lide det, når du tager dig god tid,” hviskede hun med et smil.

Emma sank længere ned foran Mads, kyssede hans lår, inden hun lod sine læber glide om spidsen af ham. Hans vejrtrækning blev tungere, da hun tog ham dybere ind, langsomt i starten, men gradvist pressede ham længere. Hun kunne mærke, hvordan han reagerede – et spænd i kroppen, en hånd i hendes hår – og det gjorde hende blot mere tændt.

Josefine var nu bag hende, hendes hænder på Emmas hofter, før de gled ind mellem hendes ben. Emma udstødte et svagt støn, men holdt rytmen med munden på Mads, sugede og lod tungen lege langs ham.

Mads trak sig lidt tilbage, satte sig helt ned i sofaen. Emma kravlede op over ham, placerede sig så hans lem gled langs hendes inderlår, før hun sænkede sig ned over ham. Den dybe fylde fik hende til at gispe, og hun lagde hænderne mod hans bryst for at holde balancen, mens hun begyndte at bevæge sig langsomt.

Josefine satte sig ved Mads’ hoved, vendte sig, så hun kunne sænke sig ned over hans ansigt. Hans hænder fandt straks hendes hofter, og lyden af hendes støn blandede sig med Emmas, mens de to kvinder mødtes i et kys over ham.

Emma bevægede sig i en rolig rytme, mærkede Mads løfte hofterne for at møde hende. Hver bevægelse sendte bølger af varme op gennem hendes mave, og samtidig kunne hun se, hvordan Josefine mistede kontrollen over sin vejrtrækning, mens Mads arbejdede mellem hendes ben.

Da Emma mærkede orgasmen bygge sig op, greb hun fat i Josefines nakke og kyssede hende hårdt. Hun kom med et ryk i hele kroppen, pressede sig helt ned over Mads, mens Josefine holdt om hende, kyssede hende igen og igen.

De byttede plads – Josefine gled ned over Mads, mens Emma satte sig ved hans hoved. Han tog imod hende med samme ivrige mund, som han havde givet Josefine. Emma lænede sig frem, kærtegnede Josefines bryster, mens deres læber mødtes i et kys, der smagte af begær og sved.

Tre kroppe, ét tempo, og ingen af dem tænkte længere på, hvad der var sket før, eller hvad der ville ske efter.

Kapitel 9 – Kroppe i bevægelse

Emma kunne mærke varmen fra Mads’ hænder, da han holdt hende fast mod sit ansigt, hans tunge arbejdede dybt og rytmisk. Hun lod hovedet falde tilbage, lukkede øjnene og koncentrerede sig om følelsen – den varme, våde berøring, kombineret med den lette sugen, der sendte rystelser gennem hele hendes krop.

Foran hende red Josefine stadig Mads i et langsomt tempo, hendes hofter rullede med en elegance, der fik Emma til at se på hende med en blanding af beundring og lyst. Hver gang Josefine løftede sig lidt, gled Mads næsten helt ud, for så at blive trukket dybt ind igen.

Emma kunne ikke holde sig tilbage. Hun lænede sig frem, lod sine hænder vandre op over Josefines mave og bryst, kærtegnede hende blidt, før hun bøjede sig ned og tog hendes ene brystvorte i munden. Josefine stønnede og greb fat i Emmas nakke, trak hende tættere til.

De kyssede igen – lange, åbne kys, der smagte af dem begge. Samtidig kunne Emma mærke, hvordan Mads ændrede rytme under hende, som om han reagerede på at høre og mærke deres kys.

Josefine gled af ham et øjeblik, rejste sig og trak Emma ned til sig. “Din tur,” sagde hun lavmælt og hjalp hende op, så Emma igen kunne sætte sig over Mads.
Fylden, da han gled ind i hende, fik hende til at bide sig i læben, og Josefine satte sig bag hende, lagde armene om hende og kyssede hende i nakken, mens hun bevægede sig.

Emma begyndte at rulle med hofterne, lod rytmen være langsom men dyb. Josefine havde en hånd på hendes bryst og en mellem hendes ben, hvor hun kunne mærke Mads bevægelser indefra og Emmas reaktion udefra.

Efter nogle minutter skiftede de igen. Josefine lagde sig på knæ foran Emma, mens hun stadig red Mads, og lod tungen lege mellem hendes ben, over den følsomme hud, hvor han gled ud og ind. Den dobbelte stimulering fik Emma til at miste pusten, hendes hænder greb om sofaryggen for at holde balancen.

Mads lod hænderne glide op over Emmas mave, mens Josefine fortsatte, og Emma følte sig fuldstændig omsluttet – som om hver centimeter af hende blev rørt, kysset eller kærtegnet.

Josefine rejste sig igen, kyssede Emma dybt, og de skiftede så Mads nu lå mellem dem, mens kvinderne kyssede og rørte hinanden ovenover ham. Der var ingen faste roller længere – hænderne fandt vej til alt, munde byttede mellem kys og kærtegn, og rytmen ændrede sig i takt med, at de grinede, stønnede og trak vejret tungt sammen.

De holdt ham hård og tændt, men stoppede hver gang han nærmede sig grænsen. Spændingen i rummet blev kun større, og Emma vidste, at når han endelig fik lov at give slip, ville det føles endnu mere intenst.

Kapitel 10 – Kulminationen

Mads lå tilbage i sofaen, stadig varm og tung i åndedrættet efter den leg, de havde trukket ud så længe. Emma og Josefine havde placeret sig på hver sin side af ham, deres blikke mødtes over hans krop, som om de begge vidste, hvad der skulle ske nu.

Emma greb først fat om ham, mærkede hvordan han straks reagerede på hendes berøring. Josefine lagde sin hånd ovenpå, så de begge kunne mærke varmen og pulsen gennem hans lem. De kyssede kort – et langsomt, tungt kys – inden de bøjede sig ned samtidig.

Emma lod sine læber glide om spidsen, mens Josefine tog ham lidt længere ned. De skiftedes, rytmen perfekt koordineret, mens deres tunger mødtes kort om ham.
Mads stønnede lavt, hans hænder fandt vej til deres hår, kærtegnede uden at presse.

De begyndte at bevæge sig hurtigere, tunger og læber arbejdede sammen. Josefine sugede ham dybt, trak sig langsomt tilbage, mens Emma lod sin tunge køre fra rod til spids. Hans vejrtrækning blev tungere, hans hofter rykkede sig en smule op mod dem.

“Bliv ved…” lød det hæst fra ham.

De adlød – nu med begge munde om ham samtidig, tungerne dansede mod hinanden over hans hud. Emma kunne mærke, hvordan han begyndte at spænde, og Josefine kiggede kort op på hende med et smil, der fortalte alt.

Så kom det. Varmen, pulserne, de dybe støn. Hans sæd fyldte deres munde, og ingen af dem trak sig. De kyssede kort over ham, byttede smagen mellem sig, inden de igen lod tungerne lege med ham, selv efter han var kommet, for at trække de sidste bølger af nydelse ud af ham.

Nogle dråber løb ned ad deres hager, videre ned på deres bryster. Josefine kiggede på Emma med et drillende blik. “Du har lidt her…” sagde hun og pegede mod sit eget bryst.

Emma lænede sig frem, lod tungen samle dråberne op fra Josefines hud, smagte både hende og ham på én gang. Josefine greb hendes nakke og kyssede hende dybt, mens Mads lå og så til med et tilfreds, næsten overvældet blik.

De faldt alle tre tilbage i sofaen, hud mod hud, stadig varme og lidt forpustede. Emma lå mellem dem, hovedet mod Mads’ bryst, mens Josefine legede med hendes hår.

Ingen sagde noget i starten. Der var kun lyden af deres vejrtrækning, og den ro, der følger efter, når ingen har travlt med at bryde magien.

“Det var…” Mads stoppede, som om han ikke kunne finde ordene.

“Ja,” sagde Josefine med et smil og kyssede Emma på kinden. “Det var.”

Emma kunne mærke en stille glæde brede sig. Det føltes ikke akavet. Der var ingen underlige blikke, ingen fortrydelse – bare en fornemmelse af, at de havde delt noget særligt.

Hun rejste sig til sidst, fandt sin top og trak den over hovedet. “Jeg tror, jeg må hellere komme hjem… inden det bliver alt for sent.”

Mads og Josefine fulgte hende til døren. Josefine gav hende et sidste, varmt kys, og Mads sendte hende et blik, der sagde, at han ville huske i detaljer.

På vej hjem kunne Emma stadig mærke varmen i kroppen, og smagen af dem begge sad som et hemmeligt minde på hendes læber.

Hun vidste, at den her aften ville få en særlig plads i hendes skitsebog.